Hver tredje top-institution har kunstigt gode normeringer

Regeringen og KL har aftalt at skrotte opgørelser af normeringer på institutionsniveau. Det møder stor kritik fra både BUPL, forældreorganisationer og partierne, som stod bag lovkravet om minimumsnormeringer.

”Ambitionen med minimumsnormeringer var selvfølgelig, at alle børn får glæde af de styrkede normeringer, og hvis vi skal være sikre på, at det er tilfældet, er vi nødt til at kunne holde øje med normeringerne på institutionsniveau. Jeg er rigtig bekymret for, at det her først og fremmest kaster røgslør og er en måde at forhindre os i at følge pengene til minimumsnormeringerne,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Skæve opgørelser: Hver tredje har kunstigt gode normeringer

Børn&Unge har tidligere dokumenteret, at deciderede specialinstitutioner i flere tilfælde tæller med i kommunernes opgørelser af normeringerne i daginstitutionerne.

Det har ført til, at Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på et åbent samråd har understreget, at specialinstitutioner, der ikke er etableret med hjemmel i dagtilbudsloven, fremover ikke skal indgå i de kommunale normeringsopgørelser.

Læs også: Under ét barn pr. pædagog: Hul i loven skævvrider kommunernes normeringer 

Disse institutioner udgør dog kun en lille del af de dagtilbud, der er med til at skævvride kommunernes normeringer (se boks nederst). Det viser Børn&Unges research, der netop bygger på opgørelserne på institutionsniveau, som regeringen og KL vil fjerne.

Til gengæld har omkring hver tredje af landets bedst normerede dagtilbud en blanding af almene stuer og stuer specielt til børn med særlige behov, der derfor har særligt gode normeringer. Det er eksempelvis såkaldte basisgrupper eller minigrupper, som altså får institutionernes gennemsnitlige normering til at fremstå væsentligt bedre, end det er tilfældet på de øvrige stuer.

Gode pædagogiske hensyn skal ikke skævvride billedet

Der kan være gode grunde og pædagogisk faglighed bag beslutningen om at have daginstitutioner, hvor enkelte stuer er indrettet til børn med særlige behov, understreger Elisa Rimpler.

Men det er problematisk, når statistikkerne kommer til at se bedre ud, end virkeligheden er for langt de fleste børn, påpeger hun.

”Ekstra ressourcer til børn med særlige behov skal jo være ud over det minimum, der er sikret for alle børn.  Derfor skal vi selvfølgelig kunne holde øje med normeringerne på institutionsniveau, så vi kan sikre os, at alle børn får glæde af de styrkede normeringer,” siger BUPL-formanden.

Forsker: ’Forurening’ af normeringer bliver gjort usynlig

På baggrund af de store skævheder, Børn&Unge har dokumenteret, er det bekymrende, at regeringen og KL vil droppe opgørelserne af normeringer på institutionsniveau. Det mener Tomas Ellegaard, lektor fra ved Center For Daginstitutionsforskning ved Roskilde Universitet: 

”Kravet om minimumsnormeringer, som fik opbakning fra store forældrebevægelser, handlede jo først og fremmest om almindelige normeringer i almindelige institutioner til hverdag. Og jo mere, de normeringer bliver blandet op med andre tal, for eksempel stuer med særligt gode normeringer, jo sværere er det at holde øje med, om de mål rent faktisk bliver indfriet,” siger han.

Tomas Ellegaard advarer om, at overordnede, kommunale normeringsgennemsnit reelt ikke viser forholdene i de enkelte institutioner.

”Når man fjerner muligheden for at holde øje med normeringerne på institutionsniveau, bliver det selvsagt sværere at få tal på, om der er voldsomt dårlige forhold. Så når optællingerne på institutionsniveau ikke er noget, pædagoger og institutioner behøver bruge ret mange kræfter på, så er det oplagt at fastholde dem,” siger han.

Ny aftale gør det lettere at lave skæve normeringer

Regeringen og KL har givet den begrundelse, at man vil fjerne bureaukrati i kommunerne. Dette argument er dog blevet skudt ned fra flere sider. Optællingen tager ingen tid, lyder det eksempelvis fra it-virksomheden Subit, der leverer løsninger til planlægning af arbejdstid på dagtilbudsområdet til mange af landets kommuner. 

Til gengæld vil en fjernelse af opgørelserne på institutionsniveau øge kommunernes frihedsgrader til at have forskellige personalenormeringer i daginstitutionerne og stadig leve op til lovkravet om minimumsnormeringer. Det vurderer Kurt Houlberg, professor og forsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

”Nogle parter synes, det er vigtigt, at der ikke er variationer i normeringerne på tværs af dagtilbuddene, og i det lys er det selvfølgelig et problem, hvis der ikke er adgang til oplysninger om normeringer på institutionsniveau. Men andre parter vil synes, det er vigtigt, at de enkelte kommuner har frihed til at prioritere forskellige normeringsniveauer på tværs af kommunens daginstitutioner i det omfang, kommunen finder det formålstjenligt, eksempelvis på baggrund af børnenes socioøkonomiske baggrund,” siger han.

Regeringen svigter børn og forældre

En af dem, som synes, at disse variationer i normeringerne er dybt problematiske, er formanden for Forældrenes Landsorganisation, Signe Nielsen.

”Jeg synes, det er at holde folk for nar, at vi ikke taler ærligt om, at det, vi gik på gaden og kæmpede for, altså en voksen til tre børn i vuggestuen og en voksen til seks børn i børnehaven, det er ikke det, der reelt er i daginstitutionerne. Det viser de her udsving tydeligt, og en fjernelse af opgørelser på normeringsniveau vil kun forværre den tendens,” siger hun.

Elisa Rimpler mener, at det er udemokratisk, at forældre, pædagoger og lokalpolitikere, som går op i at styrke daginstitutionerne, i fremtiden bliver holdt i mørke i forhold til, hvordan det går med at leve op til minimumsnormeringerne. 

”Derfor er min klare opfordring til ministeren, at han genovervejer den frihedsgrad, han her har givet kommunerne. Og ellers håber jeg, at så mange kommuner som muligt for gennemsigtighedens skyld fortsat vil offentliggøre tallene på institutionsniveau, selvom de ikke længere er forpligtet til det,” siger BUPL-formanden.

Også partierne SF, Alternativet, Radikale og Enhedslisten har kritiseret regeringen for planerne om at droppe optællingen på institutionsniveau.